Storslåede oplevelser i en storslået natur
Har du aldrig været på Romeleåsen, bliver du snart overvældet af, hvor varieret naturen er. De store, mægtige skove med alt fra fyrretræer til bøgetræer, de åbne enge og de imponerende udsigter, der ligger foran dig – du får hele Skåne på ét og samme sted. Her finder du desuden Skånes næsthøjeste punkt, Romeleklint (175 meter over havets overflade), i nærheden med sit spændende landskab og historier om kæmper og trolde.
Med udgangspunkt fra The Lodge kan du begive dig ud på adskillige spændende eventyr, oplevelser og udfordringer både for den lille og den lidt større gruppe. På 167 meter over havets overflade udnytter vi den fantastiske natur omkring The Lodge til mountainbiking, teambuilding-aktiviteter, GPS-navigation eller femkamp for bare at nævne nogle af de aktiviteter, du kan vælge imellem.
Erfarne aktivitetsguider fra RA Äventyr hjælper dig med at vælge den rette aktivitet til netop din gruppe.